230 brugere online
Klim Stand
Rart at vide
+ 2 Selected language
- 2 Forside
- 1 Om pladsen
- 2 Nyheder
- 2 Kalender
- 2 Havkajak.
- 2 Billeder
- 2 Pladsoversigt
- 2 Området
- 2 Kørselsvejledning
- 2 Priser
- 2 Reservation
- 2 Kontakt
- 2 Links
- 2 Ledige jobs
- 2 Vejret i Århus






Om pladsen
DCU CAMPING BLOMMEHAVEN ***

Beliggende kun 5 km fra centrum af verdens mindste storby - Århus - midt i Marselis skovene, en af Danmarks bedst beliggende campingplads, direkte til vandet med egen badestrand med badebro,alt som gør pladsen til en unik familieplads.
Et godt råd! - tag cyklen med - der er gode cykelstier i området. ( du kan også leje cykler på pladsen. )

Kun turistplads: DCU - Camping Blommehaven har 395 pladser, heraf er der kun 3 fastliggerpladser.

Pladsen er en familieplads hvor ønsket er fred og ro
og alligevel bynær.

BEMÆRK VENLIGST:
Vi modtager kun ferierende gæster - med kortere ferieophold.

Pladsen er beliggende på begge sider af Ørneredevej med de kuperede pladser mod stranden og hytter på modsat vejside. De er alle udstyret med farve-tv, terrasse, varm og kold vand. Ideelle for den lille børnefamilie eller parret som gerne vil have lidt albuerum i campinghytten.
Fra pladsen til midtbyen kun 5 km., hvor caféer, butikker og den fritlagte Århus Å er med til at skabe en næsten sydlandsk stemning om sommeren.

Bybus linie 6 ( 10 min. gang fra pladsen ) kører dagligt. Linie 19 kører hver lørdag, søn og helligdage, samt hverdage i sommer sæsonen.
se køreplan her :
www.midttrafik.dk


Ved ankomsten til pladsen møder du vore dygtige medarbejdere, der netop vil gøre alt for at din ferie bliver så vellykket som muligt.

DCU CAMPING BLOMMEHAVEN råder over 3 store servicebygninger med bla. familerum, endvidere har vi et stort dejligt børnebadeværelse, et badeværelse hvor der netop er tænkt på de yngste gæster, endvidere råder vi over sauna og solarium. På den vestlige del af pladsen er der i 2004 åbnet et nyt køkken med 4 vaske, miniovn og 4 dobbelte gasblus. Nyt køkken med spiseplads for de lette campister åbnet i 2005 på strandpladsen.

I pladsens minimarked kan foretages alle indkøb, til almindelige priser, eget bageri så der altid er friskbagt brød.

I sommerens løb vil der blive arrangementer, nærmere herom i kalenderen.

FACILITETER:

På pladsen findes der væld af aktiviteter, nævnes kan: 2 legepladser, klatrevæg, skakspil, 2 hoppepuder, boldbane, badestrand og endeligt en indendørs legeplads for de yngste.


El afregnes efter forbrug, Adapter stik skal medbringes. (hanstik med jord til cee hunstik)
Målerleje pr. dag kr. 8,- samt 3,- pr kwh.
( Egne måler accepteres ikke )
Sålænge der er mulighed for måler, skal alle bruge målere. I højsæsonen er der dog ikke målere til alle.

Ledning ( bøjelig ) til campingvognen skal have et ledertværsnit på min. 2.5 mm2, og skal have jordledning. Billige røde/gule ledninger uden jord accepteres ikke.


Skovene råder over mange vandrestier samt cykelvej til Århus og Moesgård strand. Mange charmerende brosystemer.

RECEPTIONENS åbningstider:
Højsæson
08.00 - 22.00

Lavsæson:
søndag - torsdag
08.00 - 12.00
14.00 - 19.00
Fredag - lørdag
08.00 - 12.00
14.00 - 20.00

Kommer man efter lukketid og inden 22.00, er der angivet et telefonnummer på Informationsdøren, ring og vi kommer og checker ind.

Standpladser skal afregnes inden 12.00 og forlades senest kl. 14.00 i forår og efterår i højsæsonen dog senest kl. 12.00
Hytter afregnes ved ankomst, og skal forlades senest kl. 11.00

Hunde er altid meget velkomne, skal dog altid holdes i snor
og luftes udenfor pladsen.

Århus byder på et væld af besøgsmuligheder, se nærmere på vores link til Visit Århus. www.visitaarhus.com her vil I ligeledes finde en begivenhedskalender som fortæller om alle aktiviteter i området.

Vi glæder os til, netop at byde dig velkommen til denne, synes vi, nok en af Danmarks bedst beliggende campingpladser, en oplevelse du ikke må gå glip af, så derfor bestil din ferie hos os.


Klik her for den nye pladsbrochure

I 2009 har Lars lavet nye pladser, de ligger på vestsiden, er store og med sol, og god udsigt over bakken..





  (1306 KB)

BLOMMEHAVENS HYTTER

DCU CAMPING BLOMMEHAVEN råder over 22 hytter.

NYT: Fra sæsonstart 2008 er alle hytter røgfrie.

Type: Hytte med Hems. 20 m2
Plads til 6 personer, stueetage med aflukkeligt soverum, opholdsrum med yderligere 2 sovepladser, minikøkken med varm og kold vand, hems med plads til 2 personer.
Hytterne er udstyret med kabel TV.

Hytte uden hems. 20 m2 ( max 4 pers. )
Plads til 4 personer, 1 dobbeltværelse, samt 1 værelse med køjeseng, køkken med varm og kold vand. Udstyret med kabel TV.

Alle hytter er beliggende på vestsiden nær toilet og legeplads. Alle hytter er udstyret med dyner og puder.
Se endvidere billeder under billedserie.

Video fra pladsen og hytterne.

Se de moderne og bekvemme udlejningshytter som DCU Camping Blommehaven tilbyder i 2 størrelser.

  hytterblommehaven (5230 KB)


Blommehaven | Ørneredevej 35 | DK-8270 Højbjerg | Tlf. 86 27 02 07 | blommehaven@dcu.dk