Grand Slams i Standard og Latin dans
Det som ikke lykkedes i Tokyo i foråret 2011 på grund af jordskælvet lykkedes i efteråret i Aarhus: At gennemføre en afdeling af det internationale sportsdanserforbunds Grand Slam - serie. Med både latin og standard på programmet.
På nær et par enkelte par, så var hele verdenseliten med. Blandt disse også de lokale standarddansere Emanuel Valeri og Tania Kehlet. Med en suveræn sejr skabte de grundlaget for deres senere næsten lige så suveræne sejr ved det efterfølgende verdensmesterskab i Moskva, hvor de slog de hidtil så suveræne dobbelte tyske verdensmestre.
Grand Slam-latin blev vundet af verdensranglistens nummer 1 Zaytsev og Kuzminskaya fra Rusland. Martino Zanibellato og Michelle Abildtrup bekræftede deres position i verdens eliten med en flot 3. plads.
| Tidspunkt: | Hele dagen |
